Til frokost for nylig fik vi en dejlig rosé fra Chile, Adobe Emiliana Reserva rosé 2017, D.O. Valle del Rapel. Den har en flot næsten transparent rosa farve og en  mellemfyldig duft og smag med bær, solbær, blåbær, lidt jordbærmarmelade. Den har en let syrlighed og en rimelig fylde. Vi fik den til en let frokost med lidt røget fisk og skinke og paté, men den vil også kunne drikkes som aperitif uden noget til.
På tilbud i Superbrugsen, Nørrebrogade, kostede den 39 kr. – normalpris 59 kr.