I mandags smagte vi Raccolto 2016, IGT Terre Siciliana, som er fremstillet af druerne Nero D’Avola (85%) og Cabernet Sauvignon (15%). Det er en mørk rubinrød sicilianer med en frugtkrydret duft og smag med krydderier, svesker, solbær, lakrids og chokolade. Rimelig fyldig med behagelige afrundede tanniner. Den vil egne sig godt til stegte og grillede kødretter, pasta med fyldig sauce og ost.
Vi havde købt den i Irma i Frederiksborggade, hvor den på tilbud koster 89,50 kr. for to flasker. Normalprisen er 89,50 for 1 flaske.