Sidste fredag var jeg på Spot festival i Århus, hvor jeg inden musikken startede spiste frokost på Løves Bog- og Vincafé, Nørregade 32: http://www.loeves.dk/ . Her gensmagte jeg “Liverna 2006”, VDP D’Oc, fra den biodynamiske vingård Domaine Aubai Mema, som er med i min kommende bog – en vin som Lars Bo Kujahn har skrevet et skønt stykke musik til. Vinen er lavet på Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon, og den har en kraftig krydret duft og smag med timian, rosmarin, mørke bær og et anstrøg af lakrids. Meget flot fylde og længde. Hos Løves Bog- og Vincafé koster et glas af denne skønne vin 60 kr. og man kan købe flaske med hjem for 74 kr.
Efter denne dejlige smagning tog jeg op i Musikhuset og hørte skønne Moulder: