Sven-Ingvart Mikkelsen og jeg kan godt lide at mødes på vinbaren Vini Vino på Fælledvej/Nørrebro. Og nu har vi snart smagt de fleste af deres økologiske vine.
Denne eftermiddag smagte vi en økologisk spansk vin fra D.O. Terra Alta fra producenten Celler Pinol. Vi smagte deres SA Natura 2009, som er fremstillet på druerne Carinena, Merlot, Syrah og Petit Verdot. En skøn vin med masser af mørke bær og frugter, hyldebær, krydderier, gode afbalancerede tanniner, god fylde og med en skøn moden frugt. Et dejligt glas vin til 55 kr. på Vini Vino.