I lørdags var vi i Tidsvilde med vores gode venner Inge og Kesser, og vi fik en dejlig frokost på stranden – vejret var faktisk godt.
Inge og Kesser havde medbragt en liflig rosé fra Provence – “Roc de Candelon”, Alpes de Haute Provence 2016. Flot farve og dejlig frugtagtig tør smag, med bær, jordbær og en rimelig fylde. Og den passede helt perfekt til Kessers hjemmelavede krabbesalat.
Vinen var købt i Holte Vinlager i Hillerød, hvor den koster 55 kr. pr. flaske/v. 6 flasker.