Vi var for nylig i sommerhus i Tidsvildeleje. Her smagte vi en økologisk rød italiener fra Sicilien – Montalbano 2015, IGT Terre Siciliana på Nero d’Avola druen. Den havde en indbydende og charmerende duft og smag med røde bær som kirsebær og hyldebær. En forholdsvis let , blød og rund vin, som vil egne sig til pastaretter, pizza og som aperitif.
Vi havde købt vinen i Rema 1000 i Vejby, hvor den koster 45 kr. for en flaske.