I onsdags, da jeg fejrede udgivelsen af min bog “Mit Liv med Vin og Musik”, havde jeg den store ære, at vinbonden Sandrine Puech fra Domaine de la Jument Rousse kom op og deltog i min release! Dagen efter stod hun og skænkede prøver op af sine vine i vinhandlen “Le Pinard” i Torvehallerne, www.lepinard.dk , som udelukkende sælger økologiske og biodynamiske vine. Her smagte jeg hendes Domaine de la Jument Rousse, Carignan 2014, fremstillet udelukkende på Carignan druen. Den har en skøn duft og smag af mørke bær, hyld, et anstrøg af peber og masser.af sydfranske krydderi, en flot fylde og struktur med behagelige tanniner. Sandrine anbefaler den til en god sydfransk Cassoulet , en gryderet med confiteret andekød og masser af bønner og andre gode sager. I “Le Pinard koster en flaske af Sandrines Carignan 125 kr. På vinbaren Sabotøren i Fensmarksgade på Nørrebro koster et glas 55 kr. og hvis man vil have flasken med hjem, koster den 155 kr.
Tjek min bog ud på: shop.olafssongs.dk