For et par weekender siden var jeg på Løves Bog- og Vincafé, Nørregade 32 i Århus: http://www.loeves.dk/ . Her smagte jeg en økologisk AOC Gigondas 2013 fra Domaine d’Ouréa. En flot dybrød vin med en kraftig, krydret duft og smag med Sydfranske krydderier, timian, rosmarin, solbær og let animalsk. Har en flot fylde og længde med noget tanninbid. Pris pr. glas hos Løves 125 kr. og man kan købe vinen hjem på flaske for 179 kr.